TUSIND TAK FOR EN FANTASTISK DAG!
Jeg vil gerne sige et stort og hjerteligt tak til de mange gæster – omkring 80 – der mødte op til min afskedsreception i anledning af,
at jeg nu, efter 18 år, stopper som havnemester i Gråsten Sejlklub.
Det blev en helt særlig dag for mig – fyldt med varme ord, smil, kram, gode minder og mange flotte gaver og hilsner.
Jeg blev dybt rørt over den store opbakning og over, at så mange havde taget sig tid til at kigge forbi og sige farvel. Det betyder mere, end jeg kan sætte ord på.
De 18 år som havnemester har været en fantastisk rejse – fyldt med gode oplevelser, fællesskab og et stærkt sammenhold.
Jeg har nydt hvert eneste år og hver eneste sejlsæson. Det har været en fornøjelse og en ære at være havnemester i Gråsten Sejlklub og
at få lov til at bidrage til klubbens udvikling og daglige liv.
Jeg vil se tilbage på tiden med stor glæde og taknemmelighed.
En stor tak til alle medlemmer, kolleger, bestyrelsen og sejlere – både lokale og gæstesejlere – for jeres tillid, støtte og gode selskab gennem årene.
Nu glæder jeg mig til at nyde mit otium sammen med min hustru Inge.
Men helt slipper I nu ikke for mig – jeg vil stadig hjælpe til som afløser, når Oskar har ferie eller trænger til en fridag.
Med de bedste hilsner
Frede.