Invitation til Skippermøde og Aftenkapsejlads 2026

14. april 2026 09:13 , af Jens Lorenzen

Hej Onsdagskapsejlere

Foråret er skudt i gang, og vi vil gerne invitere til sejlads på fjorden.

Traditionen tro afholder vi onsdagskapsejlads i GS, og derfor inviterer vi alle interesserede skippere, gaster, sejlere, dommere og hjælpere til skippermøde i GS’ lokaler
Ulsnæs 27, 6300 Gråsten, onsdag den 22. april kl. 19.00.

Invitationen er ikke kun for erfarne kapsejlere, men også for dem, der gerne vil bruge deres båd mindst én gang om ugen og måske lære mere om sejlads, bådhåndtering, trim og generel sejlads i forskellige vejrforhold.

På skippermødet tager vi en snak om forventningerne til den kommende sæson og drøfter eventuelle ændringsforslag til sejladsbestemmelserne.

Første onsdagssejlads afvikles som altid første onsdag i maj, onsdag den 6. maj 2026.

Dagsorden:

  • Løbsinddeling
  • Dommerbåd og besætning
  • Præmier
  • Baner
  • Starttidspunkter
  • Fællesspisning
  • Godt og skidt fra 2025-sæsonen
  • Eventuelt

Har I e-mailadresser på andre interesserede, er I meget velkomne til at videresende denne mail.

Sejladsbestemmelser og anden relevant information vil blive gjort tilgængelig på sejladsudvalgets hjemmeside.

 

https://www.graasten-sejlklub.dk/kapsejladsudvalg